Dagmaria
Welcome to the site of ”Dagmaria” Cultural-Historical Society named after
Her Imperial Majesty Tsarina of All Russia Maria Feodorovna
Saint Mother-of-God,
pray save us!
intrigemagere ved hoffet, saa i stedet for at tage den korte vej til Danmark over St. Petersborg, blev de i al hemmelighed sejlet nordpaa af Dvina til Hvidehavet sammen med deres tjenerstab, hoffolk og praest. Her kom de ombord i fregatten "Polstjerne", der 1. juli 1780 sejlede nord om Norge til Bergen, hvor de ankom 10. september efter en stormfuld og anstrengende rejse. De blev overgivet til de danske myndigheder og sejlede den 23. september videre til Danmark med orlogsskibet "Mars"; det ankom til Fladstrand (det senere Frederikshavn) 5. oktober.
Den aeldste, Katharina, var doev fra 8-aars alderen og stammede, men hun forstod tegnsprog og brugte mundaflaesning. Elisabeth var nogenlunde normal, skoent hun som 10-aarig havde slaaet sit hoved slemt, hun foerte som regel ordet for sig og sine soeskende. Peter havde pukkelryg og krumme ben, han var en frygtsom natur, medens Alexei var mere forstandig. De fire soeskende kom godt ud af det med hinanden; om sommeren fodrede de gaes og aender og arbejdede i den overgroede have, hvor der var nogle birketraeer og en mudret dam, om vinteren gled de paa isen paa dammen og fordrev ellers tiden med kortspil og loesning i russiske gejstlige boeger, den eneste tilladte lekture. Prinsesserne syede ogsaa en del. Nogen maa trods alt have laert dem noget, maaske deres far og det kvindelige tyende.
Ivan blev 1756 flyttet til et faengsel i Sclusselburg. Hans opvaekst var kummerlig, han stammede og gjorde indtryk af at vaere idiot. 1764 forsoegte nogle officerer at befri ham, men hans vogtere havde ordre til at draebe ham ved et saadant forsoeg, og det gjorde de.
1762 doede kejserinde Elisabeth, men hendes efterfoelger Peter den 3.die lettede ikke de indespaerredes skaebne. Han blev styrtet samme aar af Katharina den store, der selv efter Ivans doed ikke ville lade prins Anton Ulrich og hans boern forlade deres fangenskab. I 1774 doede prinsen, men foerst 1780 lykkedes det at faa kejserinde Katharinas tilladelse til at loeslade de fire boern. Man valgte som deres nye opholdsted Danmark, efter at Katharina havde kontaktet Anton Ulrichs soester, enkedronning Juliane Marie, som foreslog Horsens som et sikkert eksil.
De fire prinser og prinsesser blev nu udstyret med alskens klaeder og pelsvaerk, et helt skraedderi paa 57 mand blev oprettet, og sengetoej, soelvservice, porcelaen og daekketoej indkoebt, og de fik fra det russiske hof en apanage paa 32000 rubler. Man var stadig man bange for, at de skulle blive udnyttet af
Dalslandsgade 12, 6 th, Copenhagen, Denmark dagmaria@dagmaria.dk
DET RUSSISKE HOF I HORSENS
1780-1807
Kommenteret uddrag af "Det Russiske Fyrstehof i Horsens fra 1770 til 1807 samt dets medlemmers og families tidligere liv og fangenskab i Rusland", samlet og udgivet af H.E. Friis. Koebenhavn, Alfred Hoest og Soens forlag 1895; suppleret med oplysninger fra Otto Norns: Harsdorff og Palaiset i Horsens (Aarboeger udgivne af Historisk Samfund for Aarhus Stift, 1938, s. 92-118), og fra "Portraetmalerens Dagbog 1793-97" (Memoirer og breve VI, 1907) af Hans Hansen.
I min Mor, Gudrun Kaalund Nissens slaegtsbog staar, at en soester til vores tip-tip-oldefar, Maren Kaalund, var hofdame ved det russiske hof i Horsens. Da historien om dette hof, dets personer og deres skaebne er ret utilgaengelig, vil jeg forsoege at genfortaelle den her.
Fra 1730 til 1740 regerede kejserinde Anna Ivanova, en datter af Peter den stores aeldre datter, over Rusland. Da hun selv ingen arvinger havde, valgte hun som tronfoelgerske sin soesterdatter Anna Leopoldovna, som hun lod gifte sig med prins Anton Ulrich af Brunsvig, en bror til Juliane Marie, Frederik den Femtes anden dronning. De blev gift 1739, og 1740 foedtes deres foerste soen, Ivan, den kommende czar. Kort efter doede kejserinde Anna, og Anna Leopoldovna blev udnaevnt til regentinde paa sin soens vegne.
Allerede aaret efter greb Peter den stores yngre datter Elisabeth magten ved en paladsrevolution, afsatte den lille czar, og faengslede ham og hans foraeldre og deres nyfoedte datter Katharina. De blev sendt i hemmeligt eksil foerst et sted i Letland, siden til faestningen Dunamunde ved Riga, hvor datteren Elisabeth blev
foedt 9.1.1743. Endelig flyttedes de 1744 til en forladt bispebolig i Cholmogory syd for Archangelsk. Her blev den lille forhenvaerende czar skilt fra sine foraeldre og soeskende, som han - skoent de boede i hver sin ende af huset - aldrig saa mere.
Bispesaedet var en toetages bygning med 20 rum, omgivet af mure og plankevaerker. Indenfor porten indrettedes en kasserne bygning til en kommando paa 36 soldater og 4 officerer. Hus og gaard blev delt op i to helt adskilte afdelinger. I alle de aar, familien boede her, kom de ikke uden for dette omraade, og de maatte ikke omgaaes officersfamilierne. Undervisning var ikke tilladt, ikke engang laesning og skrivning, og slet ikke sprog. Deres opholdsted blev holdt strengt hemmeligt, da Ivan jo kunne goere krav paa den russiske trone; heller ikke de ansatte moette forlade stedet, selv naar deres tjeneste ophoerte.
Prins Anton Ulrich og Anna Leopoldovna fik her 2 soenner, 1745 Peter og 1746 Alexei, men Anna doede efter den sidste foedsel, og Anton Ulrich sad alene tilbage med de fire smaa boern.
Her fik prinserne og prinsesserne besked om, at de skulle skilles fra hele deres russiske stab (undtagen praesten og to sangere), en beslutning, der var truffet af enkedronning Juliane Marie og ikke af kejserinde Katarina. Det kom som et hoerdt slag for de fire soeskende, det var folk, de havde kendt i mange aar og som kunne tale russisk, deres eneste sprog; desuden var to af pigerne deres halvsoestre, boern af Anton Ulrich, foedt efter hans kones doed. De to halvsoestre blev sendt tilbage til Cholmogory, hvor de maatte blive resten af deres liv; de fik dog en livsvarig pension.
I mellemtiden var der i Horsens koebt to goerde med haver paa Kirketorvet, og arkitekten C.F. Harsdorff ombyggede dem til et vidtloeftigt palae for det russiske hof. Der var to etager med over 50 vaorelser i hovedbygningen foruden i bagbygninger domestik-vaerelser, stalde og udhuse. Nordsiden vendte mod torvet, langs vestsiden var indkoerselen til husets eneste indgang, der bevogtedes af en portner, en schweitser og en vagt paa en korporal og 6 ryttere. Planlaesningen var speciel, fyrsternes vaerelser laa langt vaek fra indgangen, og adgangen til hovedtrappen blev besvaerliggjort ved at blaende doerene derud til.
Harsdorff stod ogsaa for moebleringen og foreslog blandt andet anskaffelse af en trone (til 4 personer?), 4 herskabssenge og 8 bedsteborgersenge foruden domestiksenge, hver beregnet til to personer. Fra Frijsenborg fik man et billard og to indlagte rosentraesspilleborde. Moebler, daekketoej, soelvtoej og malerier kom med skib fra hoffets lagre i Koebenhavn, mens der lokalt indkoebtes husgeraad og frugttraeer, buske og loegplanter til haven, hvor der var to lysthuse, det ene lavet som et tyrkisk telt, og en pergola paa 24 fag.; der blev ansat en havekyndig lakaj. Af vogne var der 3 kareter, en phaeton, en jagtvogn og en kabriolet, hertil 12 heste, og der blev ansat en stab af lokale tjenestefolk paa 30 personer foruden hofchef, hofmesterinde og hofdamer m.fl. Et stort forraad af mad og vin indkoebtes, og der blev truffet aftaler om levering af braende, foder til
hestene m.v. Ogsaa et graesk-ortodox kapel blev der plads til, Harsdorff havde set en russisk kirke i Rom og indrettede det derefter, men da popen kom frem, var han hoejst utilfreds og forlangte dyre forandringer. I alt kostede palaeet og dets indretning 60.000 Rdl., som den danske stat lagde ud. Man foreslog kejserinde Katharina en afdragsordning, men hun betalte straks den hele sum.
Det russiske selskab tilbragte tre dage i Aalborg for at hvile ud efter soerejsen, og overnattede flere steder paa vej til Horsens, hvortil de kom den 13.oktober. Den foerste tid var ikke nem, hver aften barrikaderede de fire soeskende deres doere af frygt for at blive snigmyrdet ligesom deres bror.
Da de havde vaeret i Horsens i en maaned, kom enkedronning Juliane Maries soen, arveprins Frederik paa besoeg. Det blev ikke noget frugtbart moede, prinsesserne var ikke raske, og prinserne naermest bange for deres faetter. Dog var det den foerste slaegtning, de nogensinde havde moedt, saa de modtog ham med kys, taarer og omfavnelser. Arveprinsen blev klar over sprogvanskelighederne, saa der blev ansat en russisk-kyndig sprogmester, der skulle laere dem tysk. Prinsesserne var meget laerevillige, mens prinserne, isaer Peter, ikke broed sig meget om at skulle sidde paa skolebaenken. Bedre var det, at der kom tre rideheste fra den kongelige stald. Til vinterbrug byggede bygmester Kruse et ridehus, der blev udlejet til hoffet. Der var opstillet "en Karrusel med Tridser, Trenser og alt Tilbehoer" til stor glaede for prinserne. Fru Rusland var medbragt et meget smukt kaneudstyr, som flittigt brugtes om vinteren.
Efterhaanden faldt der ro over det lille hof; der blev engageret en russisktalende kammerpige til den doeve Katharina, og prinsesserne koerte ture i omegnen, mens prinserne deltog i jagten paa herregaardene. Dog maatte ingen af dem faerdes alene, besoege nogen i Horsens by eller tilbringe nogen nat andre steder end i palaeet, men skulle vaere hjemme inden kl. 10; man var stadig bekymret over de politiske farer ved deres ophold i Danmark.
Der var rigelige midler til roedighed til deres ophold, men de fire soeskende havde ikke haft penge mellem haenderne foer, saa de blev administreret af de danske hofembedsmaend, der sendte et noeje regnskab til Koebenhavn. Gennem disse regnskaber faar man stor indsigt i dagliglivet ved det russiske hof. Desuden aflagde embedsmaendene hver uge rapport til enkedronningen i Koebenhavn om forholdene ved hoffet.
Selv om de russiske prinser og prinsesser levede under langt bedre forhold end de forrige 40 aar, saa foelte de staerkt, at de var i eksil og meget isolerede, saa staerkt, at de til tider gav udtryk for at laenges tilbage til deres faengsel, som dog var i deres hjemland Rusland. Men da de efterhaanden laerte at tale og skrive tysk nogenlunde og kunne feore en korrespondance med deres tante Juliane Marie og slaegtninge i Tyskland, begyndte de at falde til i Horsens. Prins Peter havde set en abekat et sted, og oenskede sig saadan en til sin underholdning; med en del besvaer blev den skaffet frem "med tilhoerende Kaede, Klaeder og Bur, samt en liden Kanon at affyre". Den kostede 10 rigsdaler, men til revisionens aergrelse tog skipperen, der bragte den fra Koebenhavn, 5 rigsdaler for transporten under paaskud af, at der maatte indkoebes bagvaerk til aben.
I haven var der et raadyr og en urfugl samt en hoensegaard. Maleren Hans Hansen, Constantin Hansens far, der portraetterede en del af hoffets stab og andre prominente horsensianere i 1794, fortaeller, at han en dag blev overrasket af prins Peter i palaeets kirsebaertrae. Foedselsdage og hoejtider blev fejret med fester og digte; til Juliane Maries foedselsdag broderede prinsesserne en sypose til tanten med en solsikkeblomst som symbol paa deres frihed og sendte et digt paa tysk.
Prinsesse Elisabeth var den der foerte ordet for sine soeskende, hun var mere udadvendt end de andre, vist ogsaa den mest intelligente, saa det var et haardt slag, da hun doede allerede oktober 1782. Hun blev begravet i Horsens Klosterkirke under megen pomp og pragt, rektoren ved Horsens latinskole holdt en hoejstemt tale, der senere blev trykt, og der blev skrevet et mindedigt. I begyndelsen af 18. tallet udgaves en meget romantisk roman om prinsessens liv, dog med ringe bund i virkeligheden.
Alexei blev syg i efteraaret 1787 og fik den fikse ide, at han ikke ville overleve den 20. oktober, den dag hvor hans soester var doed fem aar tidligere. Han doede dog foerst den 22.oktober og blev bisat med samme ceremoniel som prinsessen.
I 1788 fik det lille hof besoeg af kronprins Frederik og arveprins Frederik i to dage. Det var meget anstrengende for hofdamen, da al samtale maatte gaa igennem hende. Ved taffelet stod hofdamen overfor prinsessens plads, saa Katharina kunne afloese hendes mund-bevaegelser. Hofdamen skriver: "Prinsesse Katharina var ifoert et udsoegt Toilette fra Paris og tilvant sig paa denne Dag den senere Konges uforandrede Naade".
Der var megen rift om de kvindelige ansatte ved hoffet, lige fra hofdamer til vaskepiger, saa brudegaver og udstyr blev efterhaanden saa stor en stor udgiftspost paa budgettet, at man et aar ligefrem maatte laane af den danske statskasse.
1796 doede enkedronning Juliane Marie og kejserinde Katharina, og ansvaret for hoffet overgik til arveprins Frederik, som meddelte, at understoettelsen fra Rusland ville fortsaette ogsaa under det nye regimente. Naeste aar blev prins Peter syg og doede i januar 1798.
Da nu prinsesse Katharina var blevet alene, omgikkes hun mere med folk i Horsens og omegn; hun kunne lide af have gaester og at spille kort. Hendes sidste aar skaemmedes af en besvaerlig pope, der i hendes navn skrev et brev til det russiske hof, hvori hun beklagede sig over, at hendes danske stab bedrog hende, og holdt hende i et fangenskab, der kunne minde om tiden i Cholmogory. De russiske poper havde dog mest selv fingrene i prinsessens pengepose. Brevet kom dog foerst for dagen et par menneskealdre senere.
Det var meningen, at arveprins Frederik skulle arve sine russiske slaegtninge, og da der nu kun var een tilbage, blev der en del penge tilovers paa de aarlige regnskaber, saa arveprinsen fik flere gange arveforskud. Han besoegte sin kusine sidste gang 1803, og nu faldt samtalen noget lettere, dels forstod prinsessen efterhaanden baade tysk noget dansk, dels var der nu flere dygtige tolke ved hoffet. Efter hans doed 1805 overtog hans soen prins Christian, den senere Christian den 8., ansvaret for hoffet sammen med arveretten, der dog indskraenkedes af, at arveprinsen havde oparbejdet en gaeld til det russiske hof paa over 100.000 rdl.
I april 1807 doede prinsesse Katharina, savnet af folk i Horsens, mod hvem hun havde vaeret meget godgoerende og gavmild. Det russiske hof i Horsens blev afviklet, men det tog lang tid, dels paa grund af den politiske situation, men ogsaa fordi bobehandlingen var meget grundig. Der uddeltes rundhaandet pensioner fra Rusland til davaerende og tidligere ansatte og deres familier, for eksempel fik endnu hofintendants v. Hauchs boerneboern understoettelse fra Rusland til deres doed i slutningen af aarhundredet.
Palaeet i Horsens voldte prins Christian kvaler, det var ikke til at saelge paa grund af de daarlige tider under krigen; senere fik han brug for det, da hans fraskilte kone, prinsesse Charlotte Frederikke var i eksil der fra 1810-29. Det er siden revet ned. Horsens har dog ikke helt glemt det russiske hof, der er i 2006 skrevet en ny bog: Maden ved Taffelbord, Kammerborg og Koekkenbord, madvarer og madvaner ved det russiske hof i Horsens 1780-1807 af Bodil Moeller Knudsen.
Blandt de oprindelige ansatte ved hoffet i 1780 var vores tip-tip-tip-oldemor Christiane Barbara Biering, enke efter praesten i Kattrup, Hans Wilhelm Kaalund, der var doed 1778. Hun blev paa kammerherreinde Gersdorffs anbefaling ansat som oldfrue: "Hun kan regne og skrive, fattes ikke forstand, taler med modestie godt for sig, har en god heldbred, og skal godt vide at omgaaes med lintoej, vask etc.". Efterhaanden blev ogsaa to af hendes doetre engageret som kammerjomfruer:
"Samme Aar (1803) giftede Prinsessens Kammerjomfru, Marie Kaalund (1766-1843) sig med Pastor Fussing, og i hendes Sted blev Soesteren, Kirstine Kaalund, ansat hos Prinsessen; men som foer sagt, der var altid Rift om den kvindelige Betjening paa Palaeet; saaledes fik den sidstnaevnte Kammerjomfru, Kirstine Kaalund (1773-1817), ej heller Lov til at gaa frit omkring ret laenge, idet Hofintendant v. Hauch hjemfoerte hende som sin Brud Aaret efter. Den foerste af Soestrene fik 300 Rdl., den sidstnaevnte 400 Rdl. i Brude-skaenk."
Laurids Christian Fussing var 1801 huslaerer paa Praestholm hos pastor Peder Benzon Kaalund, soen af Christiane Barbara Bierring, men fik i 1802 kald i Horne-Asdal sogn i Hjoerring amt. Aegteparret fik tre boern, som doede der. De kaldes "begge aedle, elskelige Mennesker; hun, som rejste til Horsens (efter sin mands doed), gav, selv bemidlet, sin Pension til Md Luffe" (en forgaengers letlevende kone). Hofintendant, senere hofchef Andreas v. Hauch, f. 1762, var skilt fra sin foerste kone, Juliane Marie Ottesen, der ogsaa havde vaeret kammerjomfru ved hoffet; hun blev 1803 gift med maleren Nicolai Abildgaard og siges at have forskoennet hans sidste aar.
Efter Christiane Barbara Bierings doed i 1797 blev en soester til Peder Benzon Kaalunds kone Maren Sommer, Ide Elisabeth Hedevig-Sophie Sommer (1771-1825) ansat som oldfrue ved hoffet, vistnok indtil aaret 1801, hvor hun ifoelge folketaellingen boede hos sin soester og svoger i sit barndomshjem paa Praestholm praestegaard.
Saaledes blev en hofdame til to oldfruer og to kammerpiger!
Vi har i familien ogsaa en senere forbindelse - omend langt ude - med Palaeet i Horsens, idet der blandt den ovennaevnte prinsesse Charlotte Frederikkes kavalerer var en loejtnant Carl Frederik von Schoppe af "Prins Frederik Ferdinands lette Dragoner" i Aarhus. Han omtales i Th. Overskous "Af mit Liv og min Tid" som "den erklaerede Amant, Tyskeren Loejtnant Schoppe af det i Aarhus liggende Dragonregiment, en stiv og stram Cavaleer i fuld Uniform, men ziirligt, slebent Vaesen og paene, snirklede Manerer". I 1831 blev han gift med Anna Margrethe Thomsen, der var enke efter dom-provst C.F.Studsgaard, og det huede bestemt ikke prinsesse Charlotte Frederikke. Hun skrev i et brev til Oellegaard Switzer, gift med toldinspektoer i Horsens, major Bauditz: "Schoppes Mariage med Madame Studsgaard er fertig at goere mig gal; hvor er det muligt, at Han har saa lidet ehre i Livet, at ville gifte sig med saadan en gemen Kvinde, er mig ubegribeligt, og jeg har den inderligste Medlidenhed med Ham, da Han maa blive usigeligt ulykkelig". (Fra Robert Neiendams "Ungdom og Galskab", 1923.)
Anna Margrethe Thomsen var s?ster til vores tipoldemor Anne Thomsen, gift med Knud Wissing Schytte, og til litteraten og rigs-dagsmanden Ove Thomsen.
Charlotte Jensen, 2009.